Skip to main content

Kranio-sakral Terapi

Kranio-sakral Terapi

Blid og skånsom behandling for alle

Kranio-sakral terapi til mænd, kvinder og børn, der hjælper kroppen med at genskabe optimal funktion og velvære.

<img src=”Kraniosakralterapi_Fysioterapi-aarhus.jpg” alt=”Kraniosakralterapi”>

Hvordan foregår Kranio-sakral Terapi?

Under en kranio-sakral terapisession hos Fysioterapi Aarhus ligger du afslappet på en briks med dit tøj på, dækket af et varmt tæppe. Lette tryk og manipulationer på kroppen fremmer dyb afslapning og frigør spændinger og blokeringer.

Hvordan kan Kranio-sakral Terapi hjælpe dig?

Kranio-sakral terapi kan være en effektiv behandlingsform for en række udfordringer, herunder:

1

Hovedpine og migræne:

Ved at lindre spændinger og pres kan terapien reducere eller eliminere hovedpine og migræne.

2

Stress og nervøsitet:

Terapien kan hjælpe med at berolige nervesystemet og reducere følelsen af stress og nervøsitet.

3

Fysiske problemer:

Terapien kan løsne muskelspændinger og forbedre kroppens generelle funktion.
4

Uro og angst:

Terapiformen kan hjælpe med at skabe indre ro og reducere angstniveauet.
5

Whiplash og hjernerystelse:

Terapien kan bidrage til at lindre smerter og ubehag efter disse skader.
6

Smerter:

Kranio-sakral terapi kan lindre smerter i forskellige dele af kroppen.
7

Søvnbesvær:

Ved at fremme afslapning og kropsbevidsthed kan terapien forbedre søvnkvaliteten.
8

Bækkenet/hofterne:

Terapien kan hjælpe med at forbedre bevægelighed og lindre smerter i bækkenet og hofterne.
9

Uro i benene:

Terapien kan reducere uro og forbedre benenes komfort.
10

Fibromyalgi:

Terapien kan være en del af en holistisk tilgang til at lindre symptomerne på fibromyalgi.
11

Tænder eller kæbe:

Terapien kan lindre spændinger i ansigtet, tænderne og kæben.
12

Udpræget træthed:

Ved at styrke kroppens naturlige selvhelbredende evner kan terapien bidrage til øget energi og vitalitet.
13

Eksamensangst:

Terapien kan hjælpe med at reducere angst og forbedre koncentration og mentalt velvære.
14

Menstruationsforstyrrelser:

Kranio-sakral terapi kan hjælpe med at reducere smerter og ubehag i forbindelse med menstruation.

15

Kejsersnit:

Efter en kejsersnitsoperation kan terapien hjælpe med at løsne op for eventuelle stramninger eller ubalancer i kroppen.

Hjælper Kranio-sakral terapi overhovedet?

Kranio-sakral terapi er så blidt, at du tror, det ikke hjælper. Når du får behandling med kranie-sakral terapi kan du komme i tvivl, om det hjælper. Her er der ikke noget med, at ”det skal gøre ondt, før det gør godt”. Tryk avler modtryk og derfor arbejder vi med kroppen på en måde, så den kan slippe sine spændinger.

Centralnervesystemet og bindevævet

I den kranio-sakrale behandling arbejder jeg bl.a. med centralnervesystemet og bindevævet via blide tryk og træk rundt omkring på kroppen og i hovedet. Den kranio-sakrale rytme er den puls, hjernevæsken flyder med, omkring hjerne og rygsøjle. Den er kroppens 3. åndedræt, ved siden af hjerterytme (puls) og vejrtrækningen.

Fysisk og psykisk velvære

Der kan komme forskellige blokeringer i kroppen og nervesystemet blandt andet på grund af stress, psykiske eller fysiske problemer eller traumer, fødsler, uro eller angst. Blokeringerne giver ubalance i den kranio-sakrale rytme. Og det er de blokeringer vi løsner op for under kranio-sakral terapi.

Du oplever en dyb afspænding og ro efter en kranio-sakral behandling. Selvom berøringerne er ultra-lette og svarer til vægten af et A4 ark, så vil du opleve en dyb ro og afspænding. Det kan være, du føler det som om, berøringerne faktisk går meget dybt ind i kroppen. Din vejrtrækning og puls vil blive roligere. Behandlingen påvirker det autonome nervesystem – det er de funktioner, du ikke har kontrol over som for eksempel vejrtrækning og hjerterytme. På den måde påvirkes kroppen til selvregulering så du kommer mere i balance, og kroppen kan give slip på fysiske eller psykiske spændinger.

Specielt til baby

En fødsel er en stor oplevelse for både mor, far og baby. At blive født kan være en hård belastning for baby. Ved en vaginal fødsel presses baby gennem fødekanalen, hvilket er en vigtig proces der stimulerer både det sensoriske og det motoriske system. Baby kan dog sidde mere eller mindre fast, eller navlesnoren kan være snoet omkring halsen. Dette kan give et for stort tryk på baby. Hvilket kan medføre skævt kranie, skævt hoved og/eller nakkespændinger og deraf følgende problemer med at synke, tale eller tygge. Dermed kan det også have indflydelse på amningen.

Et kejsersnit giver ikke disse stimulerende tryk på samme måde, men mere pludseligt. Babys bindevæv vil blive sammenklemt i stedet for at kunne glide. Spinalvæsken kan derfor ikke flyde optimalt omkring hjernen og rygmarven. Dette kan give et fladt baghoved og/eller sensoriske og motoriske problemer, hvor baby så mest bruger den ene side af kroppen.

Jeg vil anbefale et babytjek så kort tid efter fødslen som muligt, også hvis du ikke har observeret problemer endnu. Ved et babytjek gennemgår jeg babys krop for spændinger i nakken, korsbenet, hofterne, lænden, rygsøjlen, brystkassen og bughulen. Jeg tjekker også sutterefleks og ansigtsknoglerne der kan være sammenpressede. Fontaneller, lugtesans, synssans og balancesans tjekkes også.

Det er optimalt at starte så tidligt som muligt med kranio sakrale behandlinger til baby efter en fødsel. Spændinger fra fødslen kan opløses og fremtidige problemer forebygges.

Behandling til baby vil indeholde meget blid manuel behandling, relevante hjemmeøvelser til netop din baby samt evt. råd og vejledning om amning eller spædbarnspasning generelt.

Kontakt mig, og hør hvad jeg kan gøre for dig og din baby

Vigtig information for mødre og babyer

Det er særligt vigtigt for både mødre og babyer at blive undersøgt i de første uger efter fødslen. Fødslen, herunder kejsersnit, kan forårsage stramninger og låsninger i kroppen eller hovedet, som kan føre til problemer. Som erfaren terapeut er jeg trænet til at arbejde med både mødre og babyer for at fremme deres trivsel.

Kranio-sakral Terapi for Babyer

<img src=”Baby-Kranio-Sakral-Terapi_Fysioterapi-aarhus.jpg” alt=”Baby-Kranio-Sakral-Terapi”>

Kranio-sakral terapi hos Fysioterapi Aarhus er ikke kun for voksne; den kan også gøre en positiv forskel for de små i familien. Babyer kan have specifikke udfordringer og ubehag, som Kranio-sakral terapi kan hjælpe med at lindre. Her er nogle af de babyrelaterede problemer, vi kan hjælpe med:

Kolik

Kolik kan være en udfordrende tilstand for både babyer og forældre. Kranio-sakral terapi kan bidrage til at reducere ubehag og forbedre babyens trivsel.

Torticollis (skæv stilling af halsen/nakken):

Hvis din baby oplever en skæv stilling af halsen eller nakken, kan Kranio-sakral terapi hjælpe med at løsne spændinger og forbedre mobiliteten.

Fladt/skævt kranie:

Terapien kan bidrage til at korrigere formen på babyens kranium og mindske ubehag.

Nakkesmerter og rygsmerter

Selvom babyer ikke kan udtrykke det på samme måde som voksne, kan de opleve smerter i nakken og ryggen. Kranio-sakral terapi kan hjælpe med at lindre disse smerter.

Refluks (gylp/opkast)

Hvis din baby lider af refluks og oplever hyppig gylp eller opkast, kan terapien hjælpe med at forbedre fordøjelsessystemets funktion og reducere ubehag.

Bedre sundhed og velvære for din baby

Som terapeut er jeg trænet til at arbejde med babyer og forstå deres unikke behov. Jeg skaber en sikker og afslappende atmosfære, hvor din baby kan modtage den pleje, de fortjener.

Hos Fysioterapi Aarhus er jeg her for at støtte dig og din baby på rejsen mod bedre sundhed og velvære. Hvis du ønsker at diskutere, hvordan Kranio-sakral terapi kan hjælpe din baby, er du velkommen til at kontakte mig for en konsultation eller mere information.

Giv din baby den bedste start på livet med Kranio-sakral terapi.


Hvor mange behandlinger skal der til?

En behandling med Kranio-sakral terapi varer 60 minutter (45 minutter til baby). Det er individuelt hvor mange behandlinger der skal til for at opnå den ønskede effekt. Jeg anbefaler min. 5 behandlinger for at du kan få en reel fornemmelse af hvordan denne behandlingsform virker på dig.

Behandlingen sætter mange processer i gang i din krop, og du kan mærke, at der bliver ved med at ske noget, når du kommer hjem og i dagene efter. Det er meget normalt, at patienter bliver meget trætte efter en behandling. Dette er tegn på at kroppen arbejder videre mod en bedre balance. Det er vigtigt, at du respekterer trætheden, for at få det bedste resultat af behandlingen.

Ring til mig på 29 61 19 90, og hør, hvordan kranio-sakral terapi kan hjælpe dig med dine symptomer.

Læs mere her

Få mere at vide, eller book en konsultation